Jobbet som stripper
"Mulighederne er uendelige, der er aldrig en aften der er ens."Sådan er jobbet som stripper
Der findes et hav af fordomme om strippere, hvad de laver og hvordan de er som personer og ikke mindst om deres intelligenskvotient.
For at starte i midten – så er alle mennesker gudskelov vidt forskellige I deres personlighed – både sekretæren, sygeplejersken og stripperen – som stripper er man bare så heldig at man kan få lov til at være lige den man har lyst til at være så længe spotlyset er på.
De fleste strippere er helt almindelige mennesker, som blot har lysten og modet til at udleve netop de sider af dem selv som mange andre ikke tør. De elsker at være i midten og blive set og ikke mindst blive anerkendt for det stykke kunst de udfører. Strip er jo kunst – menneskekroppen er i sig selv et kunstværk og stripperen kan mestre sine bevægelser til stor fascination for tilskueren.
Det er et spændende og meget alsidigt arbejde at være stripper
Der er ikke et job der er ens. Dette skyldes naturligvis at kunderne er forskellige, omgivelserne er nye hver gang og ønskerne til udførelsen af showet er forskellige fra gang til gang.
Dagens første job kan starte kl. 08.00 om morgen til en polterabend, hvor den glade gom overraskes med morgenstrip til rundstykkerne mens vennerne hygger sig ved tanken om hvad han derefter skal udsættes for.
Derefter skal den kommende brud og hendes veninder muligvis have en omgang stripundervisning, hvor der både svedes og fnises mens de lærer nogen af stripperens frække moves.
Et andet job kan eventuelt byde på et roligt selskab bestående af seks mænd der her gerne vil have lidt pirrende selskab i form af topløs servering til månedens middag i herreklubben, hvor prikken over det berømte i, er en bodytequila til kokken.
Det næste job kan derefter muligvis være et stripshow leveret med en portion humor til en 50 års fødselsdag, med 100 gæster og med blandet mænd og kvinder, hvor både onkel, tante og mormor er tilstede.
Aftenen kan derefter muligvis slutte med et frækt stripshow og bodytequila til en drengeaften, hvor festen lige trænger til at toppe, inden en bytur står klar for festens gæster.
Mulighederne er uendelige, der er aldrig en aften der er ens. Gudskelov er det jo en af fordelene ved at arbejde som stripper. Man får en utrolig mængde oplevelser med i bagagen og rejsen bliver aldrig ensformig.
Det kræver dog sin kvinde eller mand at kunne håndtere de udfordringer det også kan have, at man aldrig helt ved på forhånd hvad aften vil bringe. At kunne klare disse med et smil og en engels tålmodighed, specielt når aftens sidste selskab muligvis har fået et enkelt shots eller to for mange.